bb logo small

Det var en usædvanlig skøn oplevelse at høre Bluegrass Boulevard. Veloplagt og professionelt præsenteret repertoire, der spillede flot ind i en kirkelig sammenhæng. ...læs videre

Musikerne spillede med energi og fingerfærdighed og med sans for stilen. Der er virkelig gang i den når fingrene farer hen over strengene og bassen kører derudad… Rytme og smil forplantede sig helt naturligt til publikum og blev siddende længe i kroppen den aften.

 

– Anders Gaden, organist og korleder ved Helligåndskirken i Aarhus:

OM

BLUEGRASS BOULEVARD

Bluegrass Boulevard blev dannet i 1987 af:

Henning Petersen vokal/guitar
Jesper Henning Pedersen vokal/mandolin
Mogens Fabricius banjo/vokal
Jan Eskildsen bas/vokal.

Bandet blev hurtigt en etableret del af de danske folk-festivaler og bluegrass-events. Vi har medvirket i DR TVs program ”Hvad laver du ellers”, har været ugens musiknavn i Danmarks Radio og har lavet jingles til radioprogrammet “Country Club”.

Efter en del udskiftning på banjopladsen, fandt vi i 2015 sammen med:

Mads Knude Hovgaard, banjo/dobro/vokal,

som hurtigt blev en fast del af “Boulevarden”. Og vi har for alvor genoptaget koncerterne.

Klik her for at læse om bandets historie

I 1987 startede guitaristen Henning Petersen, mandolinspilleren Jesper Henning Pedersen, banjospilleren Mogens Fabricius og bassisten Jan Eskildsen sammen Bluegrass Boulevard. Skiftevis Henning og Jesper som forsangere, og med alle på kor.
Bandet blev hurtigt en del af de danske folk-festivaler og bluegrass-events.
Inden da var Henning tilbage i 1970’erne igangsætter i Bluegrass Connection, der bl.a. lavede en meget rost LP-plade. Jan, kollega til Henning, var på samme tid med på en LP-plade i en helt anden genre med Rullemaries Rockræs.
Bluegrass-pladen fik 6 stjerner i Ekstra Bladet, mens Rullemaries fik én. Og pladerne stod alligevel ved siden af hinanden i Bilkas udsalgskasse til 9,95 kr. kort tid efter! Ja, sådan kan det gå.
Samtidig med, at Henning gik ud af Bluegrass Connection, trådte Mogens ind i det samme band.
Henning dannede Dana Bluegrass Band sammen med bl.a. Jesper. Dana Bluegrass Band spillede bl.a. til en stor festival i Toulouse. Og de havde også en del jobs under navnet ”Bluff City Ramblers”, hvor musikken passede perfekt ind i en ”rigtig” cowboylandsby, som Moesgård Museum opførte i forbindelse med en USA-udstilling
Efter dannelsen af Bluegrass Boulevard har vi haft mange spændende oplevelser med orkesteret.
Vi kan nævne, at Danmarks Radios Leif Wivelsted indbød os til at lave jingles til radioprogrammet “Country Club”. I årevis kunne man i dampradioen høre vores sprøde røster synge: ”Country Club non stop – pop føøøør!” og flere andre obskure tekster med bluegrass-musik som underlægning.
DR TV producerede i 1990 “Hvad laver du ellers”. Et program, hvor kendte og ukendte fortalte om forskellige sider af deres liv. Vi åbnede det første program med at spille den gamle bluegrass-klassiker “We live in two different worlds”.
Horsens Folkemusik Festival tilbød os i 1992 muligheden for at optræde med en amerikansk musiker, som de ville hente til Danmark til lejligheden.
Vi fik kontakt med Stacy Phillips, dobro og fiddle, som tog en flyver til Danmark og deltog i tre koncerter, et par squaredance-arrangementer og workshops på festivalen, samt i yderligere jingle-optagelser til radioen og en koncert i Århus. Det var stort!
Det eneste problem var, at den ene af festival-koncerterne lå i de samme to timer, som Danmark blev europamestre i fodbold. Både vi – og drengene på fodboldbanen – kæmpede tappert!!
Der var dog ikke mange, som bagefter kunne bevidne, om vi (- Bluegrass Boulevard) havde vundet eller tabt.
Som en serviceoplysning til festival-arrangører, så har Stacy senere givet udtryk for, at han er meget interesseret i et lignende arrangement sammen med os en anden god gang!!!
Vi optrådt i et af Tønder Festivalens store telte. Desuden har vi flere år medvirket i mindre sammenhænge på festivalen, hvor Jesper i øvrigt fungerer som konferencier.
Vi har været ugens musiknavn i Danmarks Radio og har medvirket i “Folk Live”-programmer. Musikken er optaget ved de festivaler, hvor vi har optrådt.
Desværre pådrog Mogens sig midt i 1990’erne en alvorlig sygdom, så han var tvunget til at stoppe som musiker.
Herefter har vi haft forskellige banjospillere på banen i kortere eller længere perioder. Bl.a. Mogens Langberg, Sine Bach Rüttel og Niels Erik Christensen, foruden banjospillere som også håndterer dobro: Lasse Frimodt Christensen og Henning Jensen.
I 2015 fandt vi sammen med Mads Knude Hovgaard, banjo, dobro og vokal, som hurtigt blev en fast del af “Boulevarden”. Og nu har vi for alvor genoptaget koncerterne.
Som noget nyt spiller vi nu også kirkekoncerter som omtalt andetsteds. Se eventuelt også Bluegrass Boulevards opslag på www.kirkekoncert.dk og www.sogneaften.dk.

FØLG OS PÅ FACEBOOK

henning

GUITAR

HENNING PETERSEN

jesper

MANDOLIN

JESPER HENNING PEDERSEN

mads

BANJO & DOBRO

MADS KNUDE HOVGAARD

jan

BAS

JAN ESKILDSEN

arrow_white
bb logo small

KONCERTER

Bluegrass Boulevard spiller koncerter ved festivaler, i kulturforeninger, kirker og sognegårde – og andre steder, hvor mennesker mødes for at få en god musikalsk oplevelse.

Koncert med Bluegrass Boulevard vil forme sig som et causeri, en indføring i musikken, historien, menneskene og miljøerne bag bluegrass. Vi medbringer lydanlæg til en let forstærkning af lyden, der jo som udgangspunkt er akustisk.

Jesper Henning Pedersen står for de underholdende fortællinger om musikken, dens emner og miljøer. Jesper er manden bag tv-udsendelserne Vil du se min smukke kirke.

Klik her for at læse om kirkekoncerter med Bluegrass Boulevard

Koncert med Bluegrass Boulevard vil forme sig som et causeri, en indføring i musikken, historien, menneskene og miljøerne bag bluegrass.

Det kan foregå i kirken, eller i et lokale i sognegården. Det kan enten bestå af to sæt á 45 minutter, så der er tid til en forfriskning ind imellem, eller forme sig som en 75 min. koncert uden pause.

Vi medbringer lydanlæg til en let forstærkning af lyden, der jo som udgangspunkt er akustisk.

Jesper Henning Pedersen står for de underholdende fortællinger om musikken, dens emner og miljøer. Jesper er ledende mediekonsulent på Folkekirkeinfo, og han er manden bag tv-udsendelserne Vil du se min smukke kirke.

Efter at have overværet en koncert med kvartetten udtalte Anders Gaden, organist og korleder ved Helligåndskirken i Aarhus (december 2015): ‘Det var en usædvanlig skøn oplevelse at høre Bluegrass Boulevard. Veloplagt og professionelt præsenteret repertoire, der spillede flot ind i en kirkelig sammenhæng. Musikerne spillede med energi og fingerfærdighed og med sans for stilen. Der er virkelig gang i den når fingrene farer hen over strengene og bassen kører derudad… Rytme og smil forplantede sig helt naturligt til publikum og blev siddende længe i kroppen den aften.’

Organist Rikke Alminde Bendtsen (april 2016): ‘Det var en fornøjelse at have besøg af Bluegrass Boulevard i Vester Bjerregrav kirke. Musikken var rigtig fint gearet til kirkerummet, og den kolde aprilaften blev ligesom lidt varmere da de fire musikere spillede op. Der blev smilet, nikket og rokket godt med fødderne under kirkebænkene. Spilleglæden osede af de fire velspillende musikere, der måtte stå tæt om mikrofonen mellem middelalder døbefont og prædikestol, og alligevel formåede at levere forrygende soloer helt ubesværet. Den traditionelle musikform blev levendegjort ikke blot i sangene, men også i de anekdoter som tog lytteren ved hånden og ledte os ud på Kentuckys græsklædte bakkedrag, ned ad halvglemte markveje, gennem sorger og glæder og sågar ind i nybyggernes landsbykirker – og således fik indplaceret bluegrass-genren i en kirkelig sammenhæng. Bluegrass Boulevard spillede forrygende levende og hjertevarm musik, og jeg kan kun anbefale bandet – også i kirkelig sammenhæng.’

Vi har tidligere bl.a. spillet Koncerter på Tønder Festivalen, Århus Folkemusikfestival, Horsens Folkemusikfestival og i DR-TV. Vi har været Ugens Musiknavn i Danmarks Radio, har medvirket i “Folk Live”-programmer, og har lavet jingler til Leif Wivelsteds program “Country Club”.

(75 min. eller 2 x 45 min. med indlagt pause; 8.500 kr. i Aarhus-området. Plus transport i resten af landet (ca. statens takst)) Se også Bluegrass Boulevards opslag på www.kirkekoncert.dk og www.sogneaften.dk.

Bluegrass Boulevard har tidligere bl.a. spillet her:

Tønder Festival, Horsens Folkemusik Festival med amerikanske Stacy Philips (dobro/fiddle), Dansk Bluegrasskonvent i Silkeborg, Karensminde Kulturhus i København, Legoland personalearrangement, SKAT fyraftensarrangement i Aarhus og Herning, Vester Bjerregrav Kirke ved Viborg … osv.

KOMMENDE

KONCERTER

  • No upcoming events scheduled yet. Stay tuned!

OM

BLUEGRASS

Bluegrass er en traditionel amerikansk musikform, der har taget sit navn efter Kentucky, the Bluegrass State. Bluegrass samler elementer fra den gamle countrymusik, swing, jazz, blues og den traditionelle folkemusik, som indvandrerne fra Europa i sin tid bragte med sig til den nye verden. Læg dertil den flerstemmige sang, og et tekstunivers som spænder fra den evige ulykkelige kærlighed over menneskeskæbner til det nære forhold til kirken og til troen. Resultatet er blevet en perlende frisk, energisk, ekvilibristisk og charmerende musikform. Læs mere...

Starten
I 1940’erne var oldtime/country blevet tilpasset tidens populærmusik, og som bolværk mod dette arbejdede Bill Monroe, en sanger og mandolinspiller fra staten Kentucky på at raffinere og viderudvikle spillet på de traditionelle instrumenter og den flerstemmige sang. Countrymusikken havde fjernet sig fra den oprindelige rustikke stil med banjoen og violinen som de dominerende instrumenter, dem der holdt fast ved denne stil optrådte mest som pauseklovne ved countryshows eller som indslag der skulle gøre de konservative tilfreds. Bill Monroe var en af dem, der holdt fast ved den gamle stil, men han var ude på at forny den for at lave et bolværk mod de nymodens strømninger i countryen.
Musikkens opbygning
Efter tilnavnet på hans fødestat The Bluegrass State kaldte han sit band The Bluegrass Boys. Sidst i 1940’erne havde han efterhånden udviklet den stil, der kom til at danne skole og som bestod af guitar, violin og banjo fra det klassiske oldtime stringband plus mandolin og kontrabas. Hans sang var influeret af bluesmusikken uden at den mistede kontakten med rødderne i de gamle angelsachsiske folkesange, og mellem hvert vers improvisererede instrumenterne en solo meget inspireret af jazzens improvisationer. Grundrytmen dannes af kontrabassen og guitarens dybe strenge på 1. og 2. taktslag og guitarens høje strenge og en mandolinakkord på 2. og 4. taktslag, der giver musikken dens særlige hoppende rytme. Sangenes omkvæd synges to- eller trestemmigt med en stemme over melodistemmen. De religiøse sange blev ofte sunget firstemmigt, med kun guitaren som akkompagnement og et lille mandolinmellemspil. Endvidere skal der nævnes instrumentalnumrene, hvor et instrument spillede temaet og de andre improviserede deres version af det efterfølgende.
I kølvandet
Denne musik fik hurtigt efterlignere og blev snart kaldt bluegrass efter Bill Monroes band. De efterfulgtes af Stanley Brothers og af Lester Flatt & Earl Srcuggs der brød med Monroe og startede deres eget band. Især Earl Scruggs banjospil er karakteristisk og blev skoledannende.
I de første årtier af genrens historie var så godt som alle musikere i genren inden om The Bluegrass Boys, men droppede snart ud, fordi de ikke kunne klare Bill Monroes hårde program. Men de lærte tilstrækkeligt til at de kunne starte deres eget band, og snart var der mange bands, der udøvede denne fornyelse af den gamle oldtime musik.
I lighed med den ordinære countrymusik erfarede bluegrassen en krise, da Elvis Presley i 1954 slog igennem og satte rock and rollbølgen i gang. De unge kastede sig begærligt over denne nye musik, og hilbilliernes musik blev spået en snarlig død.
Men takket være folkemusikbølgen i starten af 1960’erne blev bluegrassen trukket ind i lyset igen på de store folk-festivaler. En ny generation af unge tog musikken til sig, og i løbet af tresserne tog man sange fra folk-området skrevet af Bob Dylan, Tom Paxton, Gordon Lightfoot o. l. til sig. Og siden genvandt den en vis popularitet i 1967 via anvendelsen af Earl Scruggs’ banjonummer “Foggy Mountain Breakdown” i filmen “Bonnie and Clyde”, en historie der gentog sig i 1972 med guitar-banjoduetten “Duelin’ Banjos” i “Deliverance.”
Senere fornyelser
Genren selv blev dyrket af ungdomsoprøret som “folkets musik” og mange af tidens rockmusikere dyrkede den ved siden af rocken, f. eks. Jerry Garcia og Clarence White. Det satte også sit præg på genren, og der opstod en ny stil kaldet newgrass efter bandet Newgrass Revival. Guitaren blev mere og mere brugt som soloinstrument med en teknik kaldet flatpicking.
Mange af de guitarister, der nu skulle udvikle en solostil der passede til den akustiske guitar, havde zigeunerjazzguitaristen Django Rheinhart som deres forbillede, og en fusion af jazz og bluegrass udviklede sig med folk som Tony Rice og David Grissman som foregangsmænd.
Det åbnede henad vejen op for flere eksperimenter, hvor man inddrog elementer fra etnisk musik, endda klassiske elementer blev taget i brug. Som altid når der eksperimenteres, så kommer noget musik til at fjerne sig fra genren i en sådan grad, at man kan diskutere, om det hører med. Derfor opstod snart termen new acoustic som fællesbetegenelse for disse eksperimenter.
Men den traditionelle og mere progressive bluegrass lever stadig, side om side med den nye genre new acoustic.
En af dem, der nok har bragt genren ud til et bredere publikum uden at give køb på genrens kendetegn, er sangerinden og violinisten Alison Kraus. Hun bliver ofte præsenteret som countrysangerinde, men ingen tvivl, det er bluegrass. Adskillige af hendes sange er blevet hits som The Lucky One og Steel Rails.

Det var en fornøjelse at have besøg af Bluegrass Boulevard i Vester Bjerregrav kirke. Musikken var rigtig fint gearet til kirkerummet, og den kolde aprilaften blev ligesom lidt varmere da de fire musikere spillede op. ...læs videre

Der blev smilet, nikket og rokket godt med fødderne under kirkebænkene. Spilleglæden osede af de fire velspillende musikere, der måtte stå tæt om mikrofonen mellem middelalder døbefont og prædikestol, og alligevel formåede at levere forrygende soloer helt ubesværet.
Den traditionelle musikform blev levendegjort ikke blot i sangene, men også i de anekdoter som tog lytteren ved hånden og ledte os ud på Kentuckys græsklædte bakkedrag, ned ad halvglemte markveje, gennem sorger og glæder og sågar ind i nybyggernes landsbykirker – og således fik indplaceret bluegrass-genren i en kirkelig sammenhæng.
Bluegrass Boulevard spillede forrygende levende og hjertevarm musik, og jeg kan kun anbefale bandet – også i kirkelig sammenhæng.

 

– Organist Rikke Alminde Bendtsen

BOOKING

JAN

ESKILDSEN

SEND OS

EN BESKED

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked